En gang imellem kan det betale sig at have en kontaktformular på bloggen. Det kan ikke helt undgås at der flyder lidt spam ind i indbakken fra tid til anden, men det giver også mulighed for at få nogle interessante gæsteindlæg, som ellers var gået læsernes næse forbi.
Denne gang er det Christian Sodemann, som bød ind med en artikel med et par gode starttips til at benytte Google Adwords. De ligger fint i tråd med min egen opfattelse, så jeg videregiver dem med største fornøjelse. Ordet er dit, Christian:
Har du en webshop eller et website du gerne vil have mere trafik til? Så har du helt sikkert enten hørt om, eller bruger Google Adwords. Adwords er en af de mest effektive trafik kilder, af to simple årsager: de besøgende søger aktivt efter det du tilbyder, og du har mulighed for at styre din kampagne 100%.
Mit navn er Christian Sodemann, jeg ejer og driver evermart.dk. Hos Evermart bruger vi Adwords som en af vores vigtigste markedsføringskanaler. Jeg har snart arbejdet med Adwords i 4 år og her er mine forslag til hvordan du kan optimere din Adwords kampagne, og få en meget sjovere bundlinje:
Negative søgeord
Negative søgeord er måske den største kliche når man taler Adwords optimering. De fleste ved det, men alt for få husker at gøre aktivt brug af det, og ofte skyldes det at jagten på de gode negative søgeord ses som en tidsrøver.
Der findes en simpel måde at effektivisere processen med negative søgeord: lad Adwords hjælpe dig med at finde dem.
Det kan være svært at vide præcis hvad dine kunder søger på, når de vil finde dit produkt, men heldigvis har Google Adwords en indbygget funktion hvor du kan tjekke de mest brugte søgetermer der har fået din annonce til at pinge. Du finder dem under ”Søgeord” -> ”Oplysninger” -> ”Søgetermer – Alle”.
Her får du en lang liste præsenteret med sætninger dine kunder har skrevet for at finde din annonce. Denne liste kan du både bruge til at finde positive og negative søgeord.
Til at starte med kan du kigge efter søgeordssætninger der har god volumen og konvertere godt. Disse søgeordssætninger bør du tilføje som eksakte søgeord da du på den måde både får en lavere klikpris, og lettere kan styre dine bud.
Derefter er det en god idé at kigge efter fællesnævnere. Da jeg startede med at arbejde med Adwords brugte jeg ALT for meget tid på at lave meget specifikke negative søgeord, og når jeg kigger tilbage var det et enormt tidsspild. Jeg sidenhen ud af at det var langt mere effektivt at udelukke fællesnævnere i stedet for, hvilket kan gøres på følgende måde:
Et eksempel kunne være en hvis jeg skulle sælge en selfie stang. Her vil der i søgetermerne fremtræde søgeords sætninger som:
- Selfie stang til GoPro
- Selfie Stick til GoPro
- Selfie Pind til GoPro
Hvis vi ikke solgte selfie stænger til GoPro, kunne jeg i princippet tilføje dem alle som negative søgeord. Problemet er bare at ovenstående kun er en brøkdel af alle de kombinationer af ord som folk kan søge efter, men hvor der menes det samme.
Derfor er det langt mere effektivt at gå efter fællesnævneren. I dette tilfælde vil fællesnævneren være ”GoPro” og sætter jeg det som negativt søgeord, har jeg både sparet mig selv for spild tid, og min kampagne for omkostninger.
Annonceplanlægning
Et undervurderet værktøj til Adwords optimering er annonceplanlægnings værktøjet der ligger i Adwords. Her har du mulighed for at hæve/sænke dine bud efter tidspunkt på uge og dagsbasis. Der vil unægtelig være tidspunkter hvor dine Adwords kampagner konvertere bedre end andre, og det skal du udnytte!
Der vil naturligt være lavere eksponering og klik i de tidspunkter af døgnet hvor folk hellere ikke konvertere, men blot fordi at der ikke er særlig mange klik, kan omkostningerne over tid stadig være store, hvis der ikke bliver konverteret.
På min tidligere arbejdsplads fandt vi ud af, at vi i over en periode på 3 måneders havde omkring 2000.- i omkostninger i tidsrummet mellem midnat og kl. 4 om morgenen, og havde udmøntet sig i 3 ordre. Det betyder at hver ordre kostede ca. 667 kr.- hvilket var en langt ringere ROI end vores gennemsnit .
Vi valgte at lukke helt ned for bud i det tidsrum, hvilket gav en synlig forbedring af vores overordnede ROI. Man skal ikke undervurdere betydningen af mange små omkostninger sparet her og der, i alt bliver det en stor portion trafik som ikke generere salg, og det er den trafik der skal skæres fra!
Vi formodede at klikkene kom fra natteravne der surfede rundt, men ikke var klar til at handle kl. 02 om natten. (obs. Der er selvfølgelig en usikkerhed, da de besøgende kan være kommet tilbage dagen efter og konverteret, men da konverteringsprisen var næsten 10 gange højere end normalt, besluttede vi at det ikke var værd at fortsætte).
Automatisk bud
Handler det altid om at ligge nr. 1? Bestemt ikke. Handler det om at ligge i top 3? Ofte.
Adwords har en smart indbygget feature under ”automatisering” der tillader dig at sætte en BOT op der automatisk hæver/sænker dit bud, efter et bredt udvalg af parametre.
Selvom placering 1 som tommelfinger regel får flest klik, kan det ofte give bedre mening rent økonomisk at ligge nr. 2 eller 3. Tager man et scenarie hvor nr. 1, 2 og 3 alle har en kvalitetsscore på 10, så er det jo den der betaler mest, der ligger øverst. Men hvad nu hvis du konvertere ligeså godt hvis du ligger nr. 2 eller 3? I dette tilfælde er det spild af penge at betale fuld boost for at ligge nr. 1, og det er her automatiseringen kan hjælpe.
Personligt har jeg fundet ud af, at vi får de bedste resultater mellem plads 2-3, så derfor har jeg sat en automatisk bot op der opjustere vores bud med 5% når vores placering bliver dårligere end plads 2.5 og nedjustere med 5% når vores plads er bedre end 2.0. På den måde sørger jeg for at alle mine annoncer ligge mellem plads 2 og 3, men aldrig falder udenfor top 3.
Selvom det selvfølgelig variere meget fra branche til branche, er min mavefornemmelse alligevel at det er de færreste der har den bedste ROI ved at ligge nr. 1 (medmindre man har rigtig høj avance, lave omkostninger i forbindelse med ekspedering af en ordre).
Cool blogindlæg og tak for rådene 🙂