5 praktiske råd til dit (nye) rejsesite

Der findes efterhånden en masse gode danske rejsesites, rejseguides og rejseblogs. Går du med en drøm om at starte et rejsesite, er det bare med at komme i gang.

Som inspiration har vi hevet fat i Claus Bermann, som har personlig erfaring med at starte et rejsesite op fra grunden. Han kombinerer muligheden for at rejse, få fantastiske fodboldoplevelser, og oparbejde en online indtægt på en og samme tid. Ikke nogen dårlig kombination, hvis du spørger os.

Claus giver her fem gode råd til hvordan du arbejder effektivt, når du rejser ud for at hente inspiration i omverdenen.

claus-bermann-rejse

Jeg hedder Claus Bermann og har startet en online guide til fodboldrejser, hvor jeg på [Tidligere side drives ikke længere, Claus har nu billige-fodboldrejser.dk] blogger om mine rejser og guider mine besøgende til gode fodboldoplevelser i udlandet. Efter et par rejser med min computer under armen, har jeg gjort mig nogle erfaringer om hvordan, man kan arbejde mest effektivt og samtidig nyde sine rejser.

At kunne rejse rundt i verden, med sit arbejde som hobby er en drøm for mange. Og man føler sig meget privilegeret, hvis det lykkes. Undgå frustration og skriveblokering på rejsen og få det meste ud af dine oplevelser. Jeg har derfor samlet fem helt praktiske råd, som jeg mener vil kunne hjælpe dig på vej med dit rejsesite.

1. Vælg destination med omtanke

Hvis du vil drive et rejsesite og leve af det, er der et par ting du bliver nødt til at overveje før du vælger destination for din rejse. Rejsesites lever af trafik, uanset hvilken forretningsmodel du har for dit website. Også selvom dit rejsesite skulle være non-profit, er det trafik og besøgende som er målet. Hvorfor ellers skrive, hvis ingen læser det? Overvej derfor hvilke type besøgende dit website skal have og planlæg dine destinationer derefter.

Det siger måske sig selv, at hvis du har et rejsesite om storbyer, skal du rejse til storbyer og skrive om det. Men hvilke storbyer? Hvis du f.eks. lever af søgetrafik fra Google, kan du bruge Googles Søgeordsværktøj til at undersøge hvilke storbyer der er flest som søger efter rejser til. Dermed finder du ud at (uden blot at gætte), hvilke storbyer flest mennesker interessere sig for og efterspørger information om. Pointen er, at vælge rejsemål med et formål og ikke nødvendigvis kun efter lyst. Det afhænger naturligvis i sidste ende af formålet med dit rejsesite.

keywordplanner

Googles søgeordsværktøj – Keyword Planner

 2. Tag mange noter og flere billeder

Når du er ude for at opleve, samle indtryk og lave research til dit rejsesite, er mit råd, at du sørger for at tage en masse noter. Det kan både være hvordan du oplever ting, hele sætninger til dine artikler/dit indhold eller vigtige oplysninger (årstal, længder, højder etc.). Personligt bruger jeg notesblokken på min iPhone, jeg synes det er nemt og let at gå til bagefter. Du kan f.eks. sende alle dine noter til dig selv på e-mail og arbejder videre med dem derfra. Et alternativt til smartphones eller sågar tablets, er en god gammeldags notesbog, hvilket måske føles lidt mere autentisk.

Mit råd er også at tage mange billeder. Du kan næsten ikke tage for mange faktisk. Hvis du har mod på det, kan du selvfølgelig investere i et godt digitalkamera og med lidt øvelse få taget nogle virkelig gode billeder af høj kvalitet. Når jeg er af sted bruger jeg blot min iPhone. Jeg er ikke den store fotograf, men med en smule øvelse kan du lære at tage nogle brugbare billeder til dit website. Naturligvis ender man ikke med billeder af samme professionelle kvalitet, til gengæld kan dine smartphone billeder være med til at gøre dit website mere autentisk. Dette afhænger naturligvis af hvilken stil du ønsker på dit rejsesite. En smartphone er dog nem at have ved hånden og de tager efterhånden ret gode billeder. Læs f.eks.: Guide: Tag gode billeder med din iPhone.

3. Find dit “hotspot”

Nå du har været ude og opleve, skal du have noget brugbart materiale ud af dine oplevelse, så du får noget godt indhold til dit website. Du skal finde et personlige “hotspot”, hvor du kan arbejde godt og effektivt. Get in the zone, som man siger. Både i tid og sted. Først gang du er af sted, kan det være en god idé at eksperimentere lidt med valg af arbejdsplads. Det er meget forskelligt hvordan mennesker arbejder bedst. Er du A eller B menneske? Arbejder du bedst om morgenen, midt på dagen eller om aftenen/natten? Arbejder du bedst i fuldstændig ro på hotelværelset eller med liv og inspiration omkring dig? Først og fremmest skal man lære sig selv at kende på det punkt. At rejse rundt og arbejde er bestemt ikke et 8-16 job. Det kræver meget disciplin og at man ved med sig selv, hvornår og hvor man arbejder mest effektiv.

Personligt arbejder jeg mest effektivt om morgenen og formiddagen. Her har jeg energi og er motiveret for at få en masse ordnet. Derudover har jeg fundet ud af, at jeg arbejder ekstremt godt og effektivt med liv omkring mig. Derfor vælger jeg ofte at sætte mig på en café (husk at tjekke om de har Wi-Fi) med min computer, putter musik i ørerne og så kører derud af med en kop kaffe ved siden. Det er mit “hotspot” (F.eks. er denne artikel skrevet på en cáfe på Vesterbro med Ibiza Global Radio i ørene).

4. Gå ikke ned på udstyr og værktøjer

Når du skal rejse rundt, tage noter, billeder og arbejde mange nye steder er det afgørende, at du gør livet lidt nemt for dig selv med det rigtige udstyr. Personligt bruger jeg, som nævnt, min iPhone til billeder og noter. Et lille tip er at tage din oplader med i lommen/tasken om morgen når du går ud. Din telefon løber helt sikkert tør i løbet af dagen og mange steder kan man låne lidt strøm og give nyt liv til sin telefon. Der er ikke noget mere ærgerligt, end at opleve ting, som man gerne vil forevige, men ikke kan fordi man er løbet tør for strøm.

Derudover skal du have en god bærbar computer. For det første skal den være hurtigt og god at arbejde på og for det andet, skal den også holde batteri længe. I mange år arbejdede jeg på forskellige bærbare PC’ere, men batteriet døde alt for hurtigt på de fleste af dem. Nu er jeg skiftet til Mac og uden at skulle gøre reklame på nogen måde, har jeg bestemt ikke fortrudt mit skifte. Især pga. den lange batteritid.

Det er stort set altid nødvendigt, at du redigere dine billeder og gøre dem klar til dit website. Lidt beskæring og reduktion af filstørrelsen, kan gøre underværker for brugeroplevelsen på dit rejsesite. Man behøver ikke være Photoshop ekspert for at kunne lave en smule redigering. Jeg bruger selv det gratis online værktøj Pixlr.com, hvor du kan redigerer dine billeder direkte i browseren, dvs. ingen download, installation, sign up osv. Du åbner blot siden og vælger den version som hedder Pixlr Editor. Kender du i forvejen Photoshop er du klar til blot at brug programmet, da det ligner på mange måder. Har du ikke de store evner inden for billedredigering, vil jeg blot foreslår dig at gå på YouTube og søge på “pixlr guide”. Der ligger en masse videoer med introduktion til Pixlr og guide til basis billedredigering. Det er en utrolig god investering at gøre dig.

pixlr

5. Nyd oplevelsen imens

Mit sidste råd er, at du skal huske at nyde dine oplevelser mens du rejser. Ofte kan man blive meget fokuseret på, at man skal huske en masse ting, skrive noter, tage billeder og filme. Det kan tage lidt tid, men find en god balance mellem oplevelse og at du samtidig får noget brugbart ud af rejsen til dit website. Som tidligere nævnt, er det meget individuelt hvordan man arbejder bedst, således også hvordan man får det meste ud af rejsen, både på det personlige og arbejdsmæssige plan. Husk dog hvorfor du har startet et rejsesite og at hvis du kan finde balancen og få lavet en masse effektivt arbejde, samtidig med at du nyder dine rejser, ja så har du et af de bedste job i verden.

Jeg håber selvfølgelig, at det artiklen og mine råd kan give dig inspiration ud over mine praktiske råd. Da jeg startede fandt jeg selv en masse inspiration rundt om på sociale medier, blogs og lignende. Søger du mere inspiration, vil jeg anbefale webworktravel.com som en god kilde.

Comments

  1. Hey Claus

    Rigtig gode tips. Man bliver jo mere og mere misundelig, når man konstant hører om de forskellige rejsebloggere, som “blot” rejser rundt og skriver deres oplevelser ned. (Ved selvfølgelig godt, at det ikke er så lutter lagkage :))

Speak Your Mind

*