Endnu mere trafik: Sådan finder du flere og bedre søgeord

Søgeordsanalysen er en af de absolutte kongediscipliner, når det kommer til digital marketing, da de udgør fundamentet for både din AdWords og din SEO indsats. Netop derfor kan det altid betale sig at gøre noget ekstra ud af sin søgeordsanalyse. En god søgeordsanalyse skal dog ikke kun handle om at finde søgeord med høj volumen og lav konkurrence på AdWords-fronten. Der er mange flere parametre, der er afgørende for en god søgeordsanalyse. Netop derfor vil jeg i dette indlæg give et par eksempler på, hvordan du kan finde gode nye søgeord samt forklare, hvordan du vælger de helt rette søgeord, som giver mest valuta for pengene.

Flere søgeord: 4 alternative steder at finde søgeord

Men lad os starte med det basale – hvordan man finder nye unikke søgeord. Når man skal lave sin søgeordsanalyse er der en lang række steder, hvor man kan grave dem frem og det er ofte dette, der gør det svært, for man er ofte under tidspres, hvilket betyder, at man må vælge nogle kilder til, imens andre skal vælges fra. Personligt har jeg et par favoritter som jeg altid tyer til disse er blandt andet:

  • Wikipedia
  • Gade- og bynavne
  • Hv-spørgsmål
  • Google Analytics site search

Wikipedia – perfekt til at få et overblik

Hvis du arbejder med en kunde der befinder sig i en industri, du ikke er særligt godt inde i, er det altid en god ide at starte sin søgerodsanalyse på Wikipedia. Grunden til dette er, at man hurtigt kan finde definitioner og opsummeringer af fagtermer, industribeskrivelser eller kilder som du kan arbejde videre med.

Derudover fungerer Wikipedia på mange måder som en ordbog, hvilket kan give dig en masse gratis synonymer og som i sikkert ved er synonymer søgeordsanalysen primære guldkorn. Hvis man for eksempel slår ’Private Banking’ op på Wikipedia – et fagterm fra den finansielle sektor – vil man hurtigt kunne læse, at ’Private Banking’ også omtales som ’Wealth Management’ eller ’formuerådgivning’ på dansk. Sådan blev et søgeord til tre – vel at mærke søgeord med en god volumen som vist nedenfor:

Og denne øvelse kan man gentage for rigtig mange kunder, særligt hvis der er tale om servicevirksomheder som banker, advokater, håndværkere eller lignende. En hurtig søgning på Wikipedia kan derfor både give dig et overblik over og et indblik i din kundes branche, samt give dig nogle fantastiske søgeord. I denne forbindelse hjælper Wikipedias brug af interne links enormt, så hvis man er under tidspres, er det bestemt værd at bruge et par minutter på Wikipedia. Sidst men ikke mindst kan man hurtigt finde pålidelige kilder som disse der kan øge din viden endnu mere.

Der er masser af trafik på de danske veje – også på nettet

Det næste sted man kan finde god og 100% relevant trafik for sine kunder, er på gadeniveau. Dette er selvfølgelig særligt oplagt for kunder, der operer i et begrænset geografisk område. Men netop når man tænker på et afgrænset geografisk område, kommer mange automatisk til at tænke på en by eller måske en bydel. Og selvom der ofte er masser af trafik på disse søgninger, så kan man gå endnu mere ned i detaljen og vælge at undersøge søgevolumen på gadeniveau. Særligt steder i Danmark, hvor befolkningstætheden er stor, er der mange, der vælger at starte deres søgning på gadeniveau. Dette er helt naturligt, hvis der er tale om en ydelse som man skal hente, som en pizza, eller en ydelse som man gerne vil have klaret hurtigt såsom at få sit hår klippet eller at få sin vask ordnet. Jeg har selv kommet hos en frisør der lå lige på hjørnet af to store boulevarder på Frederiksberg, og som i kan se, er der masser af søgninger at komme efter:

Frederiksberg er på trods af alt et stort område, og derfor er det næppe sandsynligt, at alle vil komme forbi netop din forretning, frisørsalon eller lignende selv hvis du lå højt på et søgeordet som ’frisør Frederiksberg’ Til gengæld vil du hurtigt kunne komme op og toppe søgningerne på gadeniveau, hvilket med langt større sandsynlighed vil kunne skabe flere kunder og dermed mere i omsætning.

Få mere trafik ud af hv-spørgsmål

En tredje måde at finde ekstra søgeord på, er ved at finde ud af hvilke spørgsmål der stilles af brugerne på Google. Google bruges i høj grad til research, og derfor bør man som webshop gøre meget ud af at svare på mange ofte stillede spørgsmål. Danskerne stiller mange forskellige spørgsmål, som kan give anledning til at øge sin trafik. Hvis man er skatteadvokat, kan det give mening at skrive et blog indlæg om, hvordan man kan klage over skat eller lignende.

Jeg bruger selv programmet Storybase til dette, og det leder ofte til, at man kan finde nogle gode søgeord som man kan indarbejde i et blogindlæg. Nedenfor ses en række eksempler på long tail søgninger som alle har en pæn volumen og lav konkurrence. De søgeord jeg har brugt her har været ’hunde’, ’protein’ og ’flybillet’.

Eksemplet ovenfor illustrer fint, at der er masser af low-competition-søgeord at komme efter for en lang række forskellige webshops. Folk der googler ’Hvad må hunde ikke spise’, har nok en hund og derfor er der en god sandsynlighed for, at de vil købe hundefoder, hvis de fandt svaret på dette spørgsmål hos en webshop, der solgte hundefoder.

Google Analytics site search funktion

Et fjerde sted du altid bør lede efter gode søgeord er i din kundes eller dit eget Google Analytics. De fleste hjemmesider og webshops har i dag en intern søgefunktion, hvilket skal hjælper brugerne med at finde det de leder efter – det sker dog ofte, at dine brugere anvender nogle andre søgeord end dem sin side er sat op til, og derfor kan man med fordel altid tjekke denne funktion igennem. Der ligger ofte guld begravet, og ofte kan man få inspiration til enten at oprette nye landingssider eller til at optimere øvrige landingssider – og dermed få langt mere trafik.

Sådan udvælger du de helt rigtige søgeord

Når du har fundet dine søgeord, gælder det om at finde det helt rigtige i din brutto stak af søgeord. Som før nævnt er det ikke nok bare at tage udgangspunkt i Google Keyword Planner, når man vælger sine søgeord. Det gør langt de fleste stadigvæk, men det kan være en stor fejl. Når jeg udvælger mine søgeord, kigger jeg på en lang række parametre herunder:

  • Konkurrenceniveauet for søgeordet – hvor mange links skal der til for at komme til tops?
  • Klikfordelingen imellem betalt annoncering og organisk trafik
  • Mængden af ’støj’ for det enkelte søgeord
  • Klikprisen for det angivne søgeord

Heldigvis er alle disse parametre relativt nemme at tjekke, men på trods af dette er der mange, der undlader at gøre det. For et par måneder siden løftede Ahrefs sløret for deres nye Keyword Planner Tool, hvilket har nogle ekstra features man bør inkludere in sine søgeordsanalyser.

Sværhedsgraden for det angivne søgeord:

Når man slår et søgeord op i Ahrefs Keyword Tool (se flere tools her) får man automatisk et langt mere præcist indblik i, hvor konkurrencepræget et givent søgeord er. I eksemplet her kan man se, at søgeordet som er ’boligadvokat’ er meget rimeligt svært at rangere på en skala fra 1/100. Her er sværhedsgraden således vurderet til 26, hvilket er relativt højt i en dansk sammenhæng. Samtidig estimeres det at en hjemmeside som udgangspunkt skal man have links fra mindst 30 domæner for at komme i top 10. Dette feature hjælper dig derfor til at lægge en strategi for din videre linkbuilding. Hvis ens fokus er på at skabe hurtige resultater for sin kunde, er dette parameter selvfølgelig afgørende, og hvis søgeordet er meget svært at rangere godt på, kan det ofte bedre betale sig at satse på nogle mindre konkurrenceprægede søgeord selvom, at søgevolumen også er mindre.

Klikfordelingen imellem betalt og organisk trafik for dit søgeord

En anden faktor som er væsentlig at have i mente, når man arbejder med SEO, er hvorvidt om der er stor konkurrence fra AdWords og andre former for betalt annoncering. Heldigvis er dette noget, som man også kan tjekke via Ahrefs Keyword Planner.

Hvis man endnu engang tager udgangspunkt i søgeordet ’boligadvokat’ kan man se, at 31% af alle kliks går til betalte annonceringsformer som AdWords. Jo højere en andel af det samlede antal kliks, der går til betalt annoncering jo mindre værdifuld vil de organiske placeringer selvsagt være, og derfor er det afgørende at have dette for øje, hvis man vil forklare, hvor meget ekstra trafik man regner med en kunde vil få ved at have gode organiske placeringer på et givent søgeord.

Mængden af ’støj’ for det enkelte søgeord

Det næste man bør tjekke inden man lægger sig fast på et givent søgeord, er mængden af ’støj’ eller øvrige distraktioner, som man udsættes for, når man søger på et givent søgeord. Med ’støj’ eller ’distraktioner’ mener jeg blandt andet både Google Shopping, Adwords, rich snippets og Google My Business.

Hvis man eksempelvis søger efter en akasse som krifa a-kase i København vil man både se stor konkurrence fra AdWords og Google my business, hvilket betyder, at det kan være svært at få mange flere konverteringer selv hvis man forbedrede sine organiske placeringer. Hvis man dog kan se at der ikke er nogen der bruger rich snippets, bør man selvfølgelig bruge dette for at skille sig yderligere ud fra mængden.

Klikprisen for det angivne søgeord

Sidst men ikke mindst bør man også overveje prisen på et givent søgeord, særligt hvis man har tænkt sig at gøre brug af betalt annoncering. Dette kan man dog som før nævnt finde et forslag til via Google Keyword Planner. Her er det dog vigtigt at huske på, at disse priser kun vejledende og derfor kan de variere meget alt efter hvor god din hjemmeside og dine annoncer er. Men som jeg har forsøgt at vise er der mange andre facetter som spiller ind end blot mængden af søgevolumen og selve prisen. Prisen bør derfor i min bog først tages i betragtning når alle disse øvrige faktorer er inkluderet i dine overvejelser.

Speak Your Mind

*