Advokatbranchen har længe været en af de mest profitable brancher, men også en meget konservativ branche – også i forhold til markedsføring. Det udnytter legal tech start-up’et Legal Desk, der er frontiers i kampen for at få advokatfirmaerne til at bruge online markedsføring. Simon fra Legaldesk beskriver her nogle af tankerne omkring online markedsføring inden for advokatbranchen og hvilke muligheder samt udfordringer, der her særligt er gældende.
Automatisering af juridiske ydelser
Legal Desk er en forholdsvis ny start-up, der vil gøre op med den traditionelle advokatydelse inden for en række juridiske opgaver. De mener, at de kan gøre juraen nemmere tilgængelige for private samt små og mellemstore virksomheder og tilbyder derfor alt lige fra selskabsstiftelse til ægtepagter.
Legal Desks platform sætter brugerne i stand til selv at udfærdige de juridiske dokumenter, de har brug for enten privat eller i virksomheden. Brugeren udfylder den intelligente formular, der stiller de samme spørgsmål, som en advokat ville. Der gives praktiske eksempler igennem hele forløbet, så brugeren forstår de forskellige valg og deres konsekvenser. Endelig modtager brugeren et fuldt gyldigt juridiske dokument, der er klar til underskrift. Hvis der er behov for yderligere, vil brugeren modtage en udførlig vejledning til registrering.
Online marketing inden for juridisk rådgivning
Undersøgelser viser at folk i langt de flest tilfælde researcher online, når de har juridiske behov, før de kontakter en juridisk rådgiver eller advokat. På denne måde ligner markedet for juridisk rådgivning, mange andre markeder, hvor kunder først laver generelle søgninger for at forstå deres behov bedre og få overblik over mulige løsninger.
Der hvor markedet for juridisk rådgivning adskiller sig fra de fleste andre markeder, er på markedsføringsindsatsen for udbyderne. I modsætning til de fleste andre markeder for rådgivning, er juridiske rådgivere – ledt an af advokaterne – meget konservative og tilbageholdende med traditionelle markedsføringstiltag.
Dette betyder også, at online marketing såsom AdWords og SEO er meget sparsomt blandt de traditionelle udbydere af juridisk rådgivning. AdWords er primært domineret af mindre aktører, mens SEO – foruden de mindre aktører – er fokus for nogle af de landsdækkende advokatkæder, som led i deres content marketing strategi, herunder nyhedsbreve.
Legal Desk så her en mulighed for, at kunne fange opmærksomheden fra potentielle kunder, ved at levere den bedste information brugernes indledende research-fase. Det betyder, at Legal Desk fokuserer markant på online markedsføring igennem AdWords, SEO og social medier.
Content driver værket
Juridisk rådgivning er en kompleks størrelse at sælge. At den juridiske rådgivning er automatiseret gør ikke opgave lettere. Legal Desks success afhænger af brugernes forståelse af deres juridiske behov og finde den rigtige løsning for dem herpå.
Content udgør således hjørnestenen i Legal Desks markedsføring, da det både fanger potentielle kunder i den tidlige research-fase samt uddanner kunderne til bruge af Legal Desks produkter. Det betyder, at Legal Desks markedsføring er centreret omkring kommunikation kompleks jura på en måde, der er nem at forstå og anvende. Dette gøres med klart sprog, praktiske eksempler, visuelle værktøjer og en kontinuerlig revisionsproces på baggrund af input fra brugere.
Fokuseret SEO-strategi
Da det ikke er nok at have godt content, men det også skal ud til brugerne, har Legal Desk fulgt en to-strenget markedsføringsstrategi – Paid Search og SEO. Mens Paid Search, der primært er drevet af Google AdWords skaber trafik og omsætning på den korte bane, har der været arbejdet på SEO, der skal sikre eksponeringen af Legal Desks content på lang sigt.
Legal Desk har været i en god position, da god formidling af jura er noget der har relevans og interesse for en masse forskellige hjemmesider og medier. Det har derfor været muligt, at skrive indlæg for diverse hjemmesider mod at få backlinks. Herudover har Legal Desk lavet forskellige gratis værktøjer, der har givet værdi til visse segmenter af hjemmesider på nettet, hvilket igen har medført gode backlinks.
Markedsføring som byggesten
Til trods for at Legal Desk bliver ved med at udarbejde nyt content og forbedre eksisterende content, har de skabt et fundament. Dette fundament af godt content har skabt basen for en bred Paid Search og SEO indsats, der også nu har fået et godt fodfæste. Det næste trin er herefter at udbygge med partnerskaber, hvor både produkter og content kan eksponeres i endnu højere grad samtidigt med at det underbygger de underliggende lag af content, paid search og SEO.
Udover Legaldesk er også advokat Lise Moth i gang med at gøre sit for at markedsføre juridiske produkter på en måde, branchen ikke i forvejen kender til. Det sker bl.a. med det digitale produkt Personalejurabogen, der markedsføres med AdWords, SEO og retargeting på Facebook.
Jeg tænker at som konsulent ellerrådgiver kan en del af ens online strategi være en gratis profil på http://www.konsulentoverblik.dk her får du både link værdi samt mulighed for direkte kontakt med mulige kunder.
Legaldesk’s SEO indsats har været drevet af samarbejder med organisation og foreninger, hvor de tilbyder, at medlemmer kan få gratis testamente til donation af arven til den pågældende forening. På den måde har Legaldesk så også fået en tungt backlink, gerne fra forsiden af foreningens website.
En tilgang som andre såsom dokument24.dk har kopieret, mens eks. https://legalhero.dk benytter en mere “normal” tilgang til linkbuilding.