Vi nærmer os hastigt maj måned, og dermed min 5. tur mod Cal Visó nord for Barcelona. Her arrangerer Nikolaj Astrup Madsen de helt igennem fantastiske Workaway ture (nu officielt benævnt Refuga), som inkluderer arbejdsro, sparring og netværk af uhørt høj klasse.
På turen i maj får jeg endnu en gang fornøjelsen af Heidi Agerkvist, som også var med i Spanien for et år siden, og har en mere end almindeligt spændende historie at fortælle.
Det er nemlig ikke nok nok at Heidi er yderst behagelig at tilbringe tid med og fagligt super dygtig. Hun er et fantastisk eksempel på at man ikke behøver være en knægt i starten af tyverne, som er vokset op med at kode hjemmesider, for at skabe en forretning online. Og det er en pointe som mange vil have glæde af at huske på.
Hvordan får man den vanvittige ide, at starte en online virksomhed der sælger ydelser online, når man ikke ved noget som helst om online produkter eller online markedsføring? Og hvordan får man den endnu mere vanvittige ide at gøre det indenfor et fag, der traditionelt er meget lowtech og offline fag?
Jeg er psykolog. Du ved sådan en med hornbriller og rullekrave, som stirrer på dig, mens hun siger ”Mmm”, ”Aha”, ”Åhh”, og nikker på sådan en indforstået vigtig måde, mens hun tager hemmelige noter.
Og dog. Ikke helt. Jeg har ingen rullekraver. Og jeg tager ikke hemmelige noter.
Men jeg er psykolog og tilhører dermed et fag med en lang og stolt tradition for at levere bestemte psykologiske ydelser (terapeutiske samtaler) i en bestemt form (1:1 i klinik).
Det gør jeg også. Leverer individuelle samtaler i klinik. Men jeg gør også noget andet. Jeg har nemlig startet en online forretning, der tilbyder psykologiske ydelser…ja, online.
I dette indlæg vil jeg gerne dele, hvordan jeg har gjort det, helt uden at vide noget om noget som helst online-halløj, og som sagt i et fag helt uden tradition for at være tilgængeligt online.
Hvorfor gå online?
Allerførst: Hvorfor overhovedet bryde med traditionen og have alt bøvlet med at bringe faget og den psykologiske viden online? Hvorfor ikke bare glide ind i den traditionelle ”sådan går man til psykolog” tilgang, og fortsætte ad den vej?
Svaret er ret enkelt: Fordi jeg gerne vil støve psykologi som fag og ydelse lidt af, og gøre det til en reel mulighed for mange flere at få glæde af. Jeg vil gerne tilbyde psykologiske ydelser, som terapi og rådgivning i en lettere tilgængelig form og i et lettere tilgængeligt sprog, der er nemt at forstå, omsætte og handle på.
Der er intet som helst galt med den gode gamle psykologklinik og de samtaler der leveres der. Udfordringen er blot, at den mulighed kun er tilgængelig for en relativt lille skare; Nemlig dem med en indkomst, der tillader at kunne købe samtaler til en timepris på 800-1000 kr. Dem der har en sundhedforsikring, der giver adgang til et gratis samtaleforløb. Eller dem hvis lidelse falder under et af de 12 kriterier som kan udløse en henvisning fra lægen og dermed reducere egenbetalingen med ca 2/3.
Er det godt nok? Næ, det synes jeg ikke.
Derudover har jeg længe synes det var ufleksibelt at det altid var klienten, der skulle komme til psykologen. Det betyder at mange reelt ikke har adgang til psykologhjælp, eller at det i hvert fald bliver temmelig omstændigt at få den.
Tilgængelighed og fleksibilitet
Jeg arbejder primært med børnefamilier og par, og i børnefamilier er tid en mangelvare, mens der til gengæld er rigelig logistik. Samtidig er mange børnefamilier i dag meget alene om det at være familie, og mange synes det er svært at være forældre. Der er som sådan stor efterspørgsel på psykologisk rådgivning omkring det at være børnefamilie, men fordi hverdagslogistikken og økonomien er så stram for mange børnefamilier, er deres mulighed for at få den rådgivning ret udfordret.
Det kunne jeg jo sådan set være ligeglad med. Men det er jeg ikke. Tværtimod synes jeg det er mit (vores) ansvar som psykologer at nytænke både faget og også rammerne vi formidler det i. Så det gik jeg i gang med.
Ret hurtigt kunne jeg se, at jeg kunne øge tilgængeligheden og barbere en masse logistik af for klienterne/familierne (fri fra arbejde, barnepige, kørsel, parkering, kalenderkoordinering) hvis jeg kunne komme til dem, i stedet for at de skulle komme til mig i klinikken. Det kunne lade sig gøre hvis jeg gjorde mig og min viden og ekspertise tilgængelig i et format og på en platform, hvor familierne kunne få adgang til den, når det passede i deres program.
Jeg kunne selvfølgelig ikke være tilgængelig live 24/7. Jeg har også min egen familie med tre børn, en mand med skæve arbejdstider osv, vi skal have til at hænge sammen.
Så jeg var nødt til at finde en måde at pakke min viden på, som gjorde en reel forskel for familierne, selvom jeg ikke var der personligt hele tiden. En måde som ikke bare svarede til at læse en bog og så stille den på hylden igen. Det er sjældent, det skaber den store forandring.
Så ja, som du nok har regnet ud, pegede det hele i retning af, at jeg måtte lære noget om, hvordan man laver online produkter og forløb.
Så det gjorde jeg.
Online produkter er samtidig skalerbare, så det opfyldte mit andet mål om at kunne holde prisen på et niveau, hvor mange flere kunne være med, og dermed gøre tilgængeligheden af psykologiske ydelser mindre eksklusiv om du vil, men derimod få min viden ud og leve og arbejde og virke hos mange flere af dem, der kunne have gavn af det.
At være den nye pige i klassen….
Det var som sådan nemt nok selve det at lave forløbene, forstået på den måde at indholdet jo handlede om psykologi, og den har jeg styr på. Min udfordring var stadig hele online delen, som jeg var relativt blank på og ikke mindst markedsføringen, som var en helt ny verden for mig.
Så hvad gør man, når man er den nye pige i online markedsføringsklassen? Hende med de tykke briller og den kiksede frisure, der bare gerne vil være med, men som ikke forstår hvad alle de seje siger.
Det er jo som om de taler et helt andet sprog – fuld af forkortelser: SEO. ROI. CTR. CTA. SERP.
Og så en masse kryptiske ord. Konverteringsoptimering. Longtail søgninger. Leadgenerering. Autoresponders. Plugins. Remarketing. Outreach. Content marketing. Affiliate og linkbuilding.
Hvad f….. betyder det?
Viden
Hvad gør man?
Man indser at man har brug for et ”sprogkursus”, altså noget viden inden for feltet. Og så øver man sig i at æde sin stolthed og spørge: ”Hvad betyder det, du siger?”, selvom man føler sig dum. Igen.
Det kan hjælpe lidt at tænke, at selv de sejeste har været nye en gang.
Hvis du ligesom mig er kvindelig iværksætter, så se dig rigtig godt for, når du leder efter viden og uddannelse indenfor feltet omkring at gå selvstændig og bygge en forretning op – online såvel som offline. Der findes virkelig mange, der gerne vil sælge kvindelige iværksættere forløb og kurser i, hvordan man skaber en forretning. Desværre er kvaliteten meget svingende. Jeg brændte nallerne (og økonomien) pænt slemt i den forbindelse, og var derfor ret forbeholden inden jeg investerede i endnu et forløb – denne gang hos Maj Wismann, som så til gengæld ikke skuffede mig. Overhovedet.
Det forløb fik mig for alvor ud over stepperne. Og jeg har sidenhen investeret i mere viden. Også selvom pengene har været små i lang tid.
Netværk
Med forløbet hos Maj fulgte et kæmpe netværk af ligesindede. Andre der også brændte for og kæmpede med at bygge deres forretninger op. En stor flok af seje folk, der både kunne heppe og juble og trøste og opmuntre, når der var brug for det.
Og så dukkede Refuga (tidligere Workaway) pludselig op. Jeg hørte flere og flere tale om det, og så deres øjne lyse på en helt særlig måde, imens de talte. Det var jeg nødt til at prøve. Også selvom jeg godt vidste, at jeg ville føle mig som den nye pige i klassen igen.
Det gjorde jeg også. Med ekstra tykke briller…. Men det giver virkelig også noget at være sammen med folk der er dygtigere end en selv. Ud over at blive lidt intimideret til tider, bliver man også inspireret og motiveret. Og klogere. Forstår lidt mere. Og lidt mere. Og lidt mere.
Og gad vide om jeg ikke også har inspireret nogen med noget…. Om ikke andet har de andre fået mulighed for at føle sig ekstra seje.
Pt følges jeg igen med en gruppe iværksættere, som jeg i dagligdagen betragter som de kolleger jeg ellers ikke har i min hverdag. Det har stor værdi i en hverdag, der ellers godt kan blive lidt ensom til tider, og hvor man skal kunne holde gejsten oppe selv – også på de mere blå dage.
Men som tidligere lønmodtager i en lønmodtagerverden, har jeg ikke et naturligt netværk af folk omkring mig, som forstår hvad det vil sige at være selvstændig, iværksætter og online marketer. Derfor har den slags netværk og relationer kæmpe værdi for mig, og har været et afgørende element i min virksomheds succes.
Mod eller pragmatisme?
Et andet afgørende element er min villighed til at kaste mig ud i nye ting, selvom jeg ikke aner noget som helst om det. For det har der været brug for. Mange gange. Læringskurven har været stejl, og jeg har mange gange stået i en situation, hvor jeg var nødt til at gøre noget for allerførste gang, uden at vide hvordan.
For eksempel kommer man ikke langt med en online forretning uden en hjemmeside. Jeg er skruet sådan sammen, at jeg så tænker: ”Jeg skal bruge en hjemmeside. Det ved jeg ikke, hvordan man laver. Så det må jeg finde ud af. Eller jeg må finde nogen, der ved hvordan man gør ”. Og så går jeg i gang.
Nogen kalder mig modig.
Jeg tror mere, at jeg vil kalde det pragmatisme. Og villighed til at forlade det, vi kunne kalde komfortzonen for en stund. Så farligt behøver det heller ikke at være. Jeg kan jo bare gå tilbage til den igen, når det hele bliver lidt for nervepirrende.
Vedholdenhed og fokus
Det er velkendt at rigtig mange nystartede virksomheder lukker igen efter kort tid. Og jeg forstår det godt. Det er ikke nødvendigvis nemt at være selvstændig, og man bliver ikke rig, eller bare noget der minder om, det første lange stykke tid.
Jeg har aldrig haft lyst til at lukke min virksomhed, og jeg har faktisk heller aldrig været i tvivl om at det nok skulle lykkes at få den skudt i gang og vækstet til et niveau, hvor det hele hænger sammen. Men jeg har mange gange ønsket at vejen til det punkt var kortere og nemmere og smidigere, end sådan en vej er.
Der er rigtig meget der skal læres – både mht til viden og arbejdsgange og tricks, men også hvad angår hel mindsettet omkring at være selvstændig, sætte mål, lægge strategi, prioritere sin tid osv.
For sådan en som mig, som er ret ambitiøs og engageret, og ivrig (grænsende til det utålmodige) har det også været en udfordring, at lige meget hvor meget jeg har lavet i min virksomhed, er der altid noget mere jeg kan lave. Noget der kan optimeres. Finpudses. Justeres. Og der er hele tiden mindst 20 ideer til nye forløb, artikler, nyhedsbreve osv der presser sig på i mit hoved. Midt i alt det har jeg nogen gange fuldstændig mistet blikket for alt det, jeg allerede har lavet og gjort, og i stedet kunne jeg bare se alt det, der manglede at blive gjort. Alenlange to-do lister.
Fokus er virkelig vigtigt. En måde at hjælpe sig selv til mere fokus og mindre stress over alt det, der ikke er gjort endnu, er at lave en DONE liste, som alternativ eller supplement til TO DO listen. Jeg har i perioder skrevet ned dag for dag, hvad jeg har lavet. Ellers glemmer jeg det i det sekund, jeg forlader min mac og bevæger mig ud i verden for at hente mine børn.
Det har været en måde at dokumentere for mig selv, at jeg rent faktisk får lavet noget. At jeg bevæger mig fremad. At jeg bygger en forretning. Skridt for skridt. Og at det er ok at jeg ikke er i mål med det hele endnu.
Who am I to do this?
Jeg er blevet meget selektiv i forhold til, hvem jeg taler med om min forretning.
Jeg kan sagtens selv mønstre den stemme, der siger ”Who am I to do this?” (Som fx at blogge her ;-)”Hvem skulle gide at læse det?” ”Jeg har overhovedet ikke noget at byde ind med, så skulle jeg ikke bare lukke butikken og kende min plads, i stedet for at stikke næsen frem og spille smart? Den næse skal bare bære de tykke kiksede briller og så ellers pakke sig”).
Den stemme råbte store dele af det første år. Nu råber den ikke så meget mere, men hvis jeg giver den lov, maser den sig på og snakker længe og insisterende. Den gør mig ikke noget godt. Og derfor snakker jeg ikke forretning med nogen, der byder den stemme op til dans ved selv at tale med den.
Jeg har lært mig at sige ”Det går rigtig godt” og så skifte emne, når folk med den stemme, spørger hvordan det går med min virksomhed. Nu er de fleste af dem holdt op med at spørge, og det er rigtig fint.
I stedet snakker jeg masser af forretning med folk, der løfter og taler op, og som har noget at have deres eventuelle kritik i. Der lytter jeg, og tager til efterretning. Straks!
Sjovt nok er det fra fagfæller og (noget) familie jeg har mødt størst skepsis og modstand. Det er ikke fra klienterne og familierne. De er vilde med at have fået muligheden.
Og så lidt fakta…
Det går godt. Jeg har nu skabt et solidt fundament, hvorfra jeg kan videreudvikle, justere, finpudse, og bygge nyt på.
Og hvad betyder det så, at det går godt?
Helt konkret betyder det, at jeg har en god håndfuld centrale søgeord placeret smukt i top tre, og det er helt tydeligt, at de giver både trafik og konkrete henvendelser.
Min omsætning er steget med 61% fra første til andet år og min organiske trafik er i samme periode steget med 457%. Tak til SEO!
Jeg har nu haft over 100 familier med på mit populære onlineforløb Glade Børn- Stærke Søskende, som hjælper forældre med at hjælpe deres børn med at få et højere selvværd, lavere konfliktniveau og en stærk og langtidsholdbar søskenderelation.
Min store online workshop Styrk Hverdagen i Børnefamilien – få et stærkt parforhold, forældreskab og familieliv, som jeg lancerede for et halvt år siden kører nu på 4. fulde hold. Det er et allround forløb, som går i kødet på det, der udfordrer alle børnefamilier i hverdagen, og som ingen ved, hvad de skal gøre ved.
Begge forløb sælger jeg udelukkende via mails til min liste, som for nylig rundede 2500 leads.
Samtidig er der stor efterspørgsel på samtaler (individuelle, familier og par) i klinikken og online. Jeg har for nylig været nødt til at indføre lidt ventetid.
Hvad så nu?
Det er nu det bliver sjovt. Nu hvor jeg kender sproget. Nu hvor alting ikke er første gang mere. Nu hvor jeg er blevet meget klogere på, hvad der virker i min forretning og med min målgruppe.
Et af mine mål fremover er at huske at have det sjovt undervejs. Det bliver det hele jo bare lidt ….sjovere af.
Man bliver aldrig færdig med sådan en forretning. Det er jo på en måde meget fedt. Der skulle også gerne være noget at lave næste år. Og næste år igen. Og så kan man lige så godt have det sjovt imens.
Og hey, hvis jeg kan, – du ved, mig som ikke anede noget om onlineverdenen, og som er skolet ind i et lidt konservativt fag med stolte kliniske offline traditioner – så kan du også!
